Fotografering hos Maxer i Skødstrup

I går var jeg besøg hos Anders Mortensen i Skødstrup for at tage lidt billeder. Anders er indehaver af Maxer, som er en spændende lille virksomhed der udvikler og producerer professionelle græsslåmaskiner, eller Slopes Mowers som denne type maskiner kaldes på engelsk.

Jeg havde inviteret mig selv, for jeg står og mangler billeder jeg kan vise her på min nye hjemmeside. Hvad er en fotograf uden billeder? Ingen! Derfor ringede jeg til Anders og spurgte om lov til at komme på besøg for at fotografere.

Anders havde tilmed besøg af svenske Robin, og hvad var mere naturligt end at tage billeder af Anders og Robin sammen og hver for sig. Vi brugte kun 1/2 times tid på at snakke og tage billeder, så det var ikke fordi, at det tog så lang tid. Jeg fik opfrisket mit svenske, eller rettere min forståelse af sproget, for jeg fortsatte bare på dansk i håb om at blive forstået.

Jeg havde medbragt det meste af mit mobile studieudstyr, men det kom overhovedet ikke i anvendelse. Anders har værksted i kælderen i en industribygning og der ville være helt umuligt at stille studieudstyr op, så jeg nøjedes med min gamle Nikon D4 og en påsat flash. Udendøre brugte jeg ikke flashen, men indendøre vinklede jeg min Godox 860 op i loften, helt traditionelt, så lyset blev spredt uden kraftige skygger

Vi kommer gerne og fotograferer jeres medarbejdere i naturlige omgivelser i jeres kontor- eller produktionsmiljø! Hvis du er interesseret i at høre nærmere, så ring til mig på tlf. (+45) 42 72 77 03

 

 

 

Felt